Flere Kvinder i Politik - med Lea Friedberg
Manage episode 277495918 series 2808483
”Kvinders rettigheder er menneskerettigheder” Det er i år 25 år siden, at disse ord blev ytret af Hillary Clinton i Beijing til FNs kvindekonference. Her underskrev man den største aftale om at sikre kvinders rettigheder på verdensplan. Rettigheder omkring uddannelse, ligestilling, repræsentationer, retten til egen krop m.m. Det er nu 25 år siden og bliver fejret over hele verden. Alligevel har vi ikke lige mange kvinder og mænd i dansk politik, vi halter langt bagefter lande vi ellers ikke sammenligner os med.
I denne episode taler jeg med Lea Friedberg, hun er 28 år og har været aktiv og arbejdet med ligestilling i årevis i Kvinderådet, Kvinfo, Nyt Europa, FN, fagbevægelsen, #Enblandtos og er aktiv i den offentlige debat. Nu er hun opstillet til kommunalvalget 2021 til borgerrepræsentationen i København. Lea fortæller om ligestilling i forhold til politik og kvinders repræsentation. Om sexisme og sexchikane i dansk politik.
Om Ligestilling:nu
Formålet med podcasten, er at give den almindelige dansker et indblik i ligestillingsverdenen. Hvorfor vi endnu ikke har ligestilling, hvilke udfordringer det giver og hvordan vi kan nå hen mod mere ligestilling og ligeværdighed i samfundet. Til alles bedste.
37 つのエピソード